Det officielle sprog i Colombia er spansk. Knap 2% af befolkningen taler desuden et af de mange sydamerikanske sprog. De vigtigste er guajiro, også kaldet wayuu, der tales af ca. 150.000 mennesker (2021) på landets nordøstkyst ud mod Det Caribiske Hav, og som tilhører den arawakiske sprogæt; samt paez,der tales af ca. 60.000 mennesker (2012) i de vestlige dele af landet, og som tilhører sprogætten af samme navn. På øerne San Andrés og Providencia tales et engelskbaseret kreolsprog.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere om Colombia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig