Colmar von der Goltz var en tysk friherre, fra 1911 var han tillige generalfeltmarskal. Inspireret af sin deltagelse i Den Fransk-tyske Krig i årene 1870-1871 skrev Goltz Das Volk in Waffen (1883), hvori han argumenterede for, at det i moderne krigsførelse var nødvendigt at mobilisere hele befolkningen. Fra 1880'erne reorganiserede han den tyrkiske hær og kommanderede dele af den under 1. Verdenskrig. Omkring århundredskiftet stod Goltz også for moderniseringen af dele af den tyske hær.