Cochinkina, fransk navn for den sydligste del af Vietnam med Mekongfloden og dens forgrenede delta, nuværende Nam Bô. Befolkningen er overvejende vietnamesere med et stort cambodjansk mindretal. Cochinkina blev koloniseret af Frankrig fra 1862 og indgik i Den Indokinesiske Union i 1887. Landet var præget af stridigheder, men blev selvstændigt og midlertidig delt efter Genèvekonferencen i 1954.