Clément Marot, 1496-1544, fransk hofdigter hos Frans 1. Anklager for kætteri bragte ham flere gange i fængsel og eksil. Fra Italien indførte han sonetten i fransk digtning, og han bidrog til petrarkismen (se F. Petrarca). Med spøgefuld elegance brugte han gerne rondeau og epigram, men han har også skrevet chansons og længere allegorisk-satiriske digte som fx L'Enfer (1542) om Châteletfængslet. Marot udgav Roseromanen og Villons digte; han oversatte Vergil, Ovid og Petrarca samt 50 Davidssalmer, som blev optaget i den protestantiske liturgi.
Clément Marot
Faktaboks
Clément Marot
- Født
- 1496
- Død
- 1544
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.