Faktaboks

Clive Granger

Clive William John Granger

Født
4. september 1934, Swansea, Wales, Storbritannien
Død
27. maj 2009, San Diego, Californien, USA
Clive Granger
Clive Granger fotograferet i 2003; det år han modtog Nobelprisen i økonomi.
Clive Granger
Af /Ritzau Scanpix.

Clive Granger var britisk økonom, statistiker og nobelprismodtager, som er kendt for sine bidrag til teoretisk analyse af tidsrækker.

Granger fik sin uddannelse i England ved Nottingham University, hvor han blev ansat 1956 og siden, efter et ophold ved Princeton University i USA, blev professor i økonomi og statistik. I 1974 flyttede han til University of California, San Diego, hvor han blev leder af en meget succesfuld gruppe af forskere i økonometri med speciale i studier af økonomiske tidsserier.

Granger er kendt for Granger kausalitetstesten fra 1969, en statistisk test for om en given tidsrække kan bruges til at forudsige udviklingen i en anden.

Sammen med Robert F. Engle, som var knyttet til Grangers forskergruppe fra 1975, modtog han i 2003 Nobelprisen i økonomi. Han blev i 2003 udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig