Clement Attlee

Faktaboks

Clement Attlee

Clement Richard Attlee

født:
3. januar 1883
død:
8. oktober 1967

Clement Attlee var en central britisk politiker. Han var premierminister 1945-1951 og leder af det britiske arbejderparti, Labour Party, fra 1935 til 1955.

Attlee voksede op i et velstående sagførerhjem i London og blev uddannet ved universitetet i Oxford. Efter afsluttet uddannelse blev han optaget af socialt arbejde i Londons fattige East End og sluttede sig i 1908 til det nydannede og socialistisk og pacifistisk orienterede parti Independent Labour Party. Efter at have deltaget som officer i 1. Verdenskrig fortsatte Attlee sit sociale engagement i lokalpolitik, og i 1922 blev han valgt til Underhuset for valgkredsen Limehouse i Østlondon.

Attlee havde nogle mindre ministerposter i Labourregeringerne 1924 og 1929-1931 og bevarede trods Labours valgnederlag i 1931 sit mandat i Underhuset. Han blev hurtigt en lederskikkelse og efterfulgte i 1935 George Lansbury som partileder. Efter udbruddet af 2. verdenskrig indtrådte han i maj 1940 i Winston Churchills nationale samlingsregering, i hvilken han i 1942 blev vicepremierminister.

Labours valgsejr i 1945 efter krigens ophør bragte ham i spidsen for en Labourflertalsregering, som så det som en primær opgave at bekæmpe de såkaldte ’five giant evils’ (fattigsom, arbejdsløshed, sygdom, dårlige boligforhold og dårligt uddannelsessystem). Disse 'onder' blev beskrevet i en rapport fra regeringen. Beveridge-rapporten i fra 1942 var opkaldt efter den britiske økonom William Henry Beveridge.

Dette førte til omfattende reformer af sundheds- og socialvæsenet samt af uddannelsessystemet og dermed en gennemgribende moderniseringen af den britiske velfærdsstat. Et vigtigt redskab for Labourregeringen var en Keynesiansk økonomisk politik, som bl.a. havde til formål at styre den samlede efterspørgsel i samfundet for at sikre en høj beskæftigelse. Nationalisering af en række private virksomheder (kul- og stålindustri, jernbanedrift, luftfart m.m. samt den engelske centralbank, Bank of England) var et vigtigt element i denne politik.

I 1947 var Attlee som premierminister ansvarlig for den måde briterne trak sig tilbage fra dets koloni i Indien og dermed for oprettelsen af to nye selvstændige lande Indien og Pakistan.

Efter De Konservatives valgsejr i 1951 fortsatte han som oppositionsleder. Da han i 1955 trak sig tilbage, blev han adlet og indtog sin plads i Overhuset som Earl Attlee of Walthamstow.

Med sin baggrund var Attlee en atypisk lederskikkelse i datidens Labourparti. I samtiden betragtede mange ham som farveløs, men senere er hans uomtvistelige lederevner og målbevidsthed i perioden som premierminister ofte blevet fremhævet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig