Artikelstart
Claus Nielsen, f. 1938, dansk zoolog, 2005-08 professor ved Københavns Universitet. Under ansættelse ved Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør studerede han mosdyrs og de lidet kendte entoprocters systematik og larveudvikling (disputats 1972).
På Zoologisk Museum (fra 1983) arbejdede han især med ultrastruktur og funktion af larve-ciliebånd hos alle grupper af hvirvelløse dyr. Dette har resulteret i en række nye idéer om dyrerigets evolution, baseret både på larveudviklingen og de voksne dyrs anatomi, og er mundet ud i den første kladistiske (se kladisme) analyse af dyrerigets hovedgrupper i Animal Evolution: Interrelationships of the Living Phyla (1995).
Claus Nielsen modtog i 2001 Aleksander Kovalevsky-medaljen (St. Petersburg Naturalists Society).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.