Claus Hjort Frederiksen

Faktaboks

Claus Hjort Frederiksen
født:
4. september 1947

Claus Hjort Frederiksen. Portræt fra ca. 2005.

.

Claus Hjort Frederiksen ved grundlovsdag 2016 i Søllerød. Foto: Alexander Sennels.

.

Claus Hjort Frederiksen, f. 4.9.1947, dansk politiker. Claus Hjort Frederiksen blev cand.jur. i 1972 og er siden 2005 MF for Venstre. Han var administrationschef i Venstres Landsorganisation 1983-85 og blev derefter partisekretær med stor indflydelse på Venstres taktik og image, ligesom han stod i spidsen for en veltrimmet partiorganisation.

Som Venstres kampagneleder bidrog Claus Hjort Frederiksen væsentligt til Venstres store valgsejr i 2001, og ved dannelsen af regeringen Fogh Rasmussen blev han beskæftigelsesminister. Øverst på hans dagsorden stod lovforslag om deltidsarbejde, statslige a-kasser og arbejdsmiljø, der blev mødt med protester fra den socialdemokratisk prægede del af fagbevægelsen. Claus Hjort Frederiksen fortsatte på ministerposten efter Venstres valgsejr i 2005.

Da Lars Løkke Rasmussen i april 2009 blev statsminister, overtog Hjort Frederiksen dennes post som finansminister, en post, han beklædte til regeringens afgang i oktober 2011. 2015-16 var han igen finansminister og fra november 2016 forsvarsminister.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig