Claude le Jeune, 1528/1530-1600, fransk komponist. Claude le Jeune var fra 1564 virksom i protestantiske adelskredse i Paris og i perioder tilknyttet hoffet.

Foruden næsten 350 udsættelser af salmerne i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, skrevet specielt til den reformerte gudstjeneste, omfatter hans værker 11 motetter, et stort antal airs, chansoner og madrigaler, heraf mange i en speciel tekstnær stil (musique mesurée).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig