Faktaboks

Claude Perrault
Født
1613
Død
1688

Claude Perrault, 1613-1688, fransk arkitekt og arkitekturteoretiker, uddannet som læge; bror til Charles Perrault. Som en af de betydeligste repræsentanter for 1600-tallets klassicisme opførte Claude Perrault bl.a. Observatoriet i Paris (1667-72) og den mægtige østfacade på Louvre (1667-74, s.m. andre).

I sin kommenterede oversættelse af Vitruvius' De Architectura og i sin bog om søjleordnerne stod han for en pragmatisk, mindre regelbunden arkitekturopfattelse og kom i polemik med François Blondel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig