Claude Goudimel, 1514/1529-1572, fransk komponist og musikforlægger. Claude Goudimel studerede i Paris, virkede i bl.a. Metz og døde i Lyon som offer for huguenotforfølgelsen.

Claude Goudimel skrev chansoner og katolsk kirkemusik, men er mest kendt for sine udsættelser af salmerne i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente.

I 1564 og 1565 udgav han to firestemmige samlinger med alle 150 salmer til brug for den reformerte kirke.

Salmerne er gendigtede på fransk i rimet og strofisk form, og hertil er sat enkle, folkeligt prægede melodier. Især den anden samling fik betydning for udviklingen af den lutherske salmesang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig