Faktaboks

Clara Viebig
Født
17. juli 1860
Død
31. juli 1952

Clara Viebig var en tysk forfatter. I sine romaner forbinder Clara Viebig hjemstavnslitteraturens angst for storbyer med en sennaturalistisk socialkritik (Das Weiberdorf, 1900).

Hun var imod preussisk nationalisme og prøvede at vække forståelse for Frankrig (Die Wacht am Rhein, 1902) og Polen (Das schlafende Heer, 1904). På dansk er bl.a. udkommet Einer Mutter Sohn (1906, dansk titel Moder og Søn, 1907).

I 1896 giftede Clara Viebig sig med Berlin-forlæggeren Fritz Th. Cohn (d. 1936). Hun emigrerede i 1937 til Brasilien, men vendte i 1942 tilbage og bosatte sig i Schlesien. Fra 1946 og til sin død levede hun i Vestberlin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig