Citizen Kane

Citizen Kane, amerikansk film fra 1941, instrueret af Orson Welles. En journalist forsøger at opklare, hvad der ligger bag den store bladmagnat Kanes sidste ord, "Rosebud".

Gennem en række vidnesbyrd tegnes et portræt af Kane, som vandt alverdens magt og rigdom, men mistede sin barndom. Orson Welles spillede selv hovedrollen i filmen, der med sin sindrige dramatiske struktur og overdådige filmsproglige opfindsomhed er et af filmhistoriens mest beundrede værker.

Kanes figur var åbenlyst baseret på virkelighedens William Randolph Hearst, der forsøgte at få filmen standset.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig