Ciechanów, industriby ved floden Łydynia i Polen 75 km N for Warszawa; 47.000 indb. (2006). Byen er præget af mindre industrivirksomheder, bl.a. fødevareindustri og maskinindustri. Den blev grundlagt i tidlig middelalder og fik byrettigheder i 1300-t. I byens nordlige del findes ruiner af et borganlæg fra 1300-1400-t. Under Svenskekrigene i 1600-t. og 1700-t. blev byen stærkt ødelagt. Med jernbaneforbindelse til Warszawa i 1877 er Ciechanów blevet et industrielt center.