Christopher Nevinson

Faktaboks

Christopher Nevinson
født:
1889
død:
1946

Christopher Nevinson, 1889-1946, britisk maler. Christopher Nevinson studerede i Paris 1912-13, hvor han blev ven med A. Modigliani og G. Severini, som introducerede ham til den italienske futurisme.

Sammen med Filippo Marinetti forfattede han i 1914 det futuristiske manifest Vital English Art.

Under 1. Verdenskrig arbejdede Nevinson som ambulancekører, indtil han blev invalideret, hvorefter han udnævntes til officiel krigskunstner.

Nevinson er især kendt for tunge, mørke malerier af marcherende tropper, oversvømmede skyttegrave og sårede og udmattede soldater, fx Tilbagekomsten til Skyttegravene (1914-15, National Gallery of Art, Ottawa). Efter krigen malede han især landskaber.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig