Faktaboks

Christoph Graupner
Født
1683
Død
1760

Christoph Graupner, 1683-1760, tysk komponist. Christoph Graupner blev bl.a. uddannet i Leipzig ved Thomasskolen af Johann Kuhnau, og efter hans død i 1722 valgt til at efterfølge ham som Thomaskantor; da han ikke blev frigjort fra det embede, han beklædte, blev stillingen besat af Johann Sebastian Bach.

Christoph Graupner, der efter nogle års ansættelse i Hamburg virkede i mere end 50 år i Darmstadt, skrev en række operaer, instrumentalmusik og et meget stort antal vokale kirkemusikværker, frem for alt kantater. Han regnes for en af tidens betydeligste komponister ved siden af Johann Sebastian Bach.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig