Christiansfeld

Christiansfeld.

.

Tyrstrup Kirke.

.

Tyrstrup Kirke.

.

Tyrstrup Kirke i marts 2008.

.

Christiansfeld, by i Sønderjylland mellem Kolding og Haderslev, 8 km fra Lillebælt; 2935 indb. (2017). Byen var 1970-2006 administrationscentrum for Christiansfeld Kommune, nu en del af Kolding Kommune.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Christiansfeld har 1. led efter Christian 7., sidste led af tysk Feld 'mark'.

Byen, der er grundlagt af herrnhuterne 1773, er bl.a. kendt for produktion af christiansfelder honningkager siden 1783. Den blev i 2015 optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Byens centrum er præget af nænsomt restaurerede, forholdsvis ensartede ældre bygninger i prunkløs stil, alle i mursten. Siden 2. Verdenskrig er byen blevet udvidet mod nordøst og langs udfaldsvejene, navnlig den tidligere landevej mellem Kolding og Haderslev, nu rute 170. Fem missionsselskaber har kontor i byen i Søstrehuset.

Christiansfeld Mejericenter, tidligere Tyrstrup Mejeri, huser mejerikoncernen Arla Foods' største friskvareterminal. I 2014 åbnede Arla i tilknytning til Mejericenteret et mikromejeri, hvor der skal eksperimenteres med mejeriprodukter.

Andre fødevarevirksomheder som Danæg og Bunkenborgs Pølsefabrik har afdelinger i byen.

Historie

Kirkegården Gudsageren i Christiansfeld.

.

Christiansfeld by blev på initiativ af kong Christian 7. grundlagt som en herrnhutisk koloni på bar mark i 1773. Tilflytterne fik skattefrihed i ti år og et statstilskud på ti procent af byggeomkostningerne. Byplanen blev udført af Johannes Prætorius og var inspireret af brødremenighedsbyen Gnadau ved Magdeburg, der var anlagt i 1767.

Omkring en centralplads og to parallelle gader, forbundet med smalle stræder, rejste Brødremenigheden i løbet af få år flere anseelige bygninger, bl.a. Fremmedhuset (1773), Brødrehuset (1774), Søstrehuset (1776) og Enkehuset (1779).

Brødremenighedens kirke er en lang gulstensbygning fra 1777 med to fløje fra 1797; fløjene rummer bl.a. det køkken, hvor menighedens kærlighedsmåltid bliver tilberedt. Det eneste inventar i kirkerummet, "salen", er prædikebord, orgel og langbænke. Den tilhørende kirkegård med fuldstændig ens gravsteder og gravsten bærer betegnelsen Gudsager.

Bortset fra anlæggelsen af den nord-sydgående hovedvej gennem byen er den oprindelige stramme byplan og bebyggelse stort set intakt.

Christiansfeld blev hurtigt et religiøst kraftcenter, hvis virkning kunne spores viden om. I 1806 bestod samfundet af ca. 50 huse med 756 menighedsmedlemmer; i løbet af 1800-t. indtrådte imidlertid en stagnationsperiode, og i 1864 var medlemstallet faldet til 431.

I 1872 omdannedes kolonien til en prøjsisk "flække" med borgmester og kommunalbestyrelse. Byen var støttepunkt for tyskheden i Nordslesvig, men ved folkeafstemningen i 1920 blev der afgivet 247 danske og 124 tyske stemmer.

Christiansfeld er mod syd sammenvokset med Tyrstrup.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig