Faktaboks

Christiane Rochefort
Født
19. juli 1917, Paris, Frankrig
Død
24. april 1998, La Garde, Frankrig
Christiane Rochefort

Christiane Rochefort fotograferet i 1958, hvor hun slog igennem med værket Le Repos du guerrier, der udkom to år senere på danske under titlen Krigerens rast.

Christiane Rochefort
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Den franske forfatter Christiane Rochefort slog igennem med den erotiske roman Le Repos du guerrier i 1958 (dansk Krigerens rast, 1960) om en kvindes absolutte kærlighed. Bogen blev filmatiseret i 1962 af Roger Vadim med Brigitte Bardot i hovedrollen.

Kvindefrigørelse

Rochefort indledte hermed et forfatterskab, som fik en vis plads i tidens kvindekamp og ikke lagde noget slør over kvindelig seksualitet.

Kampen for kvindefrigørelse er igen emnet for Stances à Sophie (1963, dansk En flue på tigerens hale, 1964). Hendes tematik udvides til børnenes forhold i Les petits enfants du siècle (1961, dansk Tidens børn, 1962), men det er kvindens stemme, også i den frie selvbiografi Ma vie revue et corrigée et par l'auteur (1978), der bærer det samlede forfatterskab.

Læs videre i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig