Christian Stolberg

Faktaboks

Christian Stolberg
Født
1748
Død
1821

Artikelstart

Christian Stolberg, 1748-1821, tysk forfatter, bror til F.L. Stolberg. Klassisk dannelse, frihedssind og pietistisk inspireret følsomhed prægede Christian Stolbergs liv og litterære værk.

Han oversatte fra latin og græsk, skrev digte i den nye følsomme stil under inspiration fra Göttinger Hain, udgav en ballade-cyklus (Die weiße Frau, 1814) og en del dramaer, der udmærker sig ved deres stærke engagement for politisk frihed og derigennem også mod enevældens undertrykkelse.

Christian Stolbergs holstenske hjem blev midtpunkt for en kulturel udveksling mellem Danmark og de i sin tid førende tyske og danske forfattere (Friedrich Gottleb Klopstock, Johan Gottfried von Herder, Matthias Claudius, Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig