Christian Ramus, 1765-1832, dansk numismatiker, inspektør ved Det Kgl. Mønt- og Medaillekabinet. Som landets første heltidsansatte numismatiker udgav Ramus i 1816 kataloger over de antikke dele af møntsamlingen og påbegyndte i 1820 sammen med Ole Devegge (1772-1847) et katalog over de danske og norske middelaldermønter; det blev udgivet uafsluttet i 1867.