Faktaboks

Christian Petersen
Født
1893
Død
1983

Christian Petersen, 1893-1983, dansk filosof og religionssociolog. Efter tre år som lærer ved Askov Højskole blev Christian Petersen i 1922 mag.art. i filosofi ved Københavns Universitet og i 1944 dr.phil. på en afhandling om den franske sociolog Émile Durkheim (Émile Durkheim. En historisk-kritisk studie).

Heri afviste Petersen både Durkheims opfattelse af sociale fænomener som irreducible til individualpsykologiske forhold og hans opfattelse af religion som et symbolsk udtryk for samfundsmæssige tilstande.

Skønt Christian Petersen aldrig opnåede universitetsansættelse, står han som en af religionssociologiens banebrydere i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig