Artikelstart
Christian Mosbæk, f. 1957, dansk skuespiller. I begyndelsen af karrieren spillede Christian Mosbæk oftest den pæne unge mand, men i de senere år har han markeret sig i tørt-fjantede og ofte lidt karikerede roller, fx som den naragtige Vincentio i Adam og James Prices musical Trold kan tæmmes på Gladsaxe Teater (2004), den svedne politiker i Alistair Beatons (f. 1947) Spindoctor på Det Danske Teater (2004), salgschefen i tv-serien Krøniken (2004-07) og den forfjamskede elsker i Noël Cowards Høfeber på folketeatret.dk (2008).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.