Faktaboks

Christian Klixbüll Jørgensen
Født
18. april 1931
Død
9. januar 2001

Christian Klixbüll Jørgensen, 18.4.1931-9.1.2001, dansk kemiker, professor i uorganisk kemi ved universitetet i Genève 1974. Allerede som ganske ung påbegyndte Christian Klixbüll Jørgensen en omfattende videnskabelig produktion, der placerede ham som en af Danmarks mest fremtrædende kemikere.

Han har bidraget væsentligt til udviklingen af ligandfeltteorien, der i 1954-64 førte til en revolution i uorganisk kemi. Hans bog Modern Aspects of Ligand Field Theory (1971) er blevet et standardværk inden for området. Christian Klixbüll Jørgensen har desuden beskæftiget sig med fotoelektron-spektroskopi og fluorescens i sjældne jordarter. Fra 1965 var han medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig