Faktaboks

Christian Friedrich Tieck
Født
1776
Død
1851

Christian Friedrich Tieck, 1776-1851, tysk billedhugger, bror til Ludwig Tieck. Han var elev af bl.a. Johann Gottfried Schadow i Berlin, men blev også påvirket af maleren Jacques-Louis Davids nyklassicisme i Paris 1798-1801.

Til slottet i Weimar udførte Tieck 1802-05 statuer og relieffer, og for Ludvig 1. af Bayern udførte han 1812-19 en række portrætbuster. Et hovedværk er Kreuzbergmindesmærket (1818-21) i Berlin.

Christian Friedrich Tieck blev 1820 professor ved kunstakademiet i Berlin og var fra 1846 dets direktør.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig