Faktaboks

Christian Friedländer
Født
1967

Christian Friedländer, f. 1967, dansk scenograf. Christian Friedländer, der siden 1998 med Jokum Rohdes gotiske drama Nero har været knyttet til Det Kongelige Teater, arbejder ofte med monumentale rum i rå materialer som træ, metal og beton, suppleret med autentiske rekvisitter, bl.a. i Henrik Ibsens Kongsemnerne (2004) og William Shakespeares Hamlet (2008). Kostumedesignet overlader han som regel til andre.

Christian Friedländer har stået bag flere af Det Kongelige Teaters friluftsforestillinger i Dyrehaven, bl.a. Rohde/Jørgen Ljungdahls Ivanhoe (2003) og Rohdes Thor (2006). 2004-07 var han fast tilknyttet Det Kongelige Teaters Turbinehaller, 2006-07 med sæsonprojektet Turbotown, dels som scenograf, dels som såkaldt kunstnerisk vicevært sammen med instruktøren Tue Biering.

Christian Friedländer har sideløbende arbejdet på en række større og mindre scener i København, bl.a. Østre Gasværk Teater, Mammutteatret og Teater Grob.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig