Christian Christiansen, 1884-1955, dansk pianist, hvis tekniske overlegenhed og indfølingsevne gjorde ham til en af sin tids betydeligste danske musikere. Christiansen var også organist og pædagog, og i 1947-53 var han direktør for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Som pianist medvirkede han til at gøre Carl Nielsens værker kendt i udlandet.