Faktaboks

Christer Strömholm
Født
1918
Død
2002

Christer Strömholm var en svensk fotograf, halvbror til Stig Strömholm. Som Skandinaviens mest indflydelsesrige fotograf i perioden efter 1945 er Christer Strömholm blevet betegnet som arvtager efter surrealismen, bl.a. med bogen Poste Restante (1967), og som pioner inden for dokumentarfotografi, især med bogen Vännerna från Place Blanche (1983). Sidstnævnte skildrer transseksuelle i Paris, hvor han boede i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.

Christer Strömholm var fra 1950/1951 medlem af Otto Steinerts Fotoform-gruppe. 1962-1972 drev han sammen med fotografen Tor-Ivan Odulf (1930-88) Kursverksamhetens Fotoskola i Stockholm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig