Christen Ostenfeld, 1900-1976, dansk bygningsingeniør, dr.techn. 1930; søn af A.S. Ostenfeld. Efter at have virket i Schweiz og Frankrig i fem år blev Ostenfeld 1930 selvstændig rådgivende ingeniør med flere store konstruktioner, bl.a. K.B. Hallen og Aggersundbroen. Hans firma omdannedes 1946 med W. Jønson (1907-80) som kompagnon til Chr. Ostenfeld & W. Jønson, der, efter at Ostenfeld forlod det i 1972, blev til COWIconsult. Den mest bemærkelsesværdige konstruktion, som Ostenfeld medvirkede til, var den nye Lillebæltsbro. Ostenfeld var pioner mht. indførelsen af forspændte betonkonstruktioner i Danmark.
Christen Ostenfeld
Faktaboks
Christen Ostenfeld
- Født
- 1900
- Død
- 1976
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.