Faktaboks

Christel Wiinblad
Født
1980

Christel Wiinblad. Foto fra 2011.

.

Christel Wiinblad, f. 1980, dansk forfatter. Christel Wiinblad blev født i Svendborg og uddannet fra Forfatterskolen i 2008.

Hun debuterede samme år med 49 forelskelser, en samling portrætdigte af både familie, venner og en række ikoniske skikkelser inden for litteratur, film og musik, der med sproglig energi søger bagom personernes fremtoning på jagt efter deres psykologiske bestanddele.

I 2008 udkom også Min lillebror – En morgen i himlen, i hvert fald i det grønne, en bevægende skildring af Christel Wiinblads skizofrene lillebror og båndene og kærligheden mellem de to søskende.

Romandebuten Prolog (2011) er en sprogligt konstant årvågen og foruroligende fortælling om en ung incestramt piges opvækst og hendes skridt på vej væk fra faderens manipulation mod selvstændighed og egen bevidsthed.

Den efterfølgende Ingen åbner (2012) kredser om et destruktivt forhold mellem en psykopatisk mand og en kvinde, fortalt fra kvindens synsvinkel, og de mekanismer, der fastholder overgrebet og nedbrydningen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig