Chr. Speggers, Christen Speggers, 26.11.1906-3.2.1983, dansk landmand og organisationsleder, formand for De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation 1959-72, 1961-69 tillige formand for Landbrugets Afsætningsudvalg. Speggers indså, at rationaliseringen af mejeridriften i Danmark måtte ledsages af organisatoriske ændringer og forberedte etableringen af Mejeriselskabet Danmark i 1970, det senere MD Foods og Arla.