Chr. Bohr, Christian Bohr, 1855-1911, dansk læge. Professor i fysiologi ved Københavns Universitet fra 1890 efter at have arbejdet på universitetets fysiologiske institut under P.L. Panum fra 1874. Bohr påviste, at bindingen af kuldioxid i blodet hæmmer bindingen af ilt til blodets røde farvestof (hæmoglobin), således at udvekslingen af kuldioxid og ilt i både væv og lunger lettes. Dette fænomen er i hele verden fortsat kendt som Bohr-effekten.