Chonju, Jeonju, provinshovedstad i Nord Cholla-provinsen i den sydvestlige del af Sydkorea; 649.500 indb. (2010). Den er en af de ældste fæstningsbyer i Korea med militær og administrativ betydning gennem mere end 2000 år. Chonju ligger i et risavlsområde og er kendt for papir- og tekstilindustri.