Chiusi

Chiusi, lokalitet i Mellemitalien 55 km øst for Firenze, antikkens Clusium. Stedet var oprindelig en vigtig etruskisk by, som i slutningen af 200-t. f.Kr. kom under romersk herredømme.

Arkæologisk kendes byen primært fra bymuren fra 300-t. f.Kr. samt for sine grave, der dateres fra jernalder til hellenistisk tid; flere er bemalede kammergrave. I hele den etruskiske periode dominerede brandgrave, og som urner brugtes bl.a. kanopeurner, dvs. urner med låg, der er formet som et stiliseret hoved, og evt. også med arme på selve urnen; desuden anvendtes askekister med reliefdekoration, som dateres fra arkaisk til hellenistisk tid. I Chiusi fandt en vigtig lokal produktion sted af bucchero-keramik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig