De væbnede styrkers fredsstyrke i Chile er (2006) på 78.100, hvoraf 22.400 værnepligtige. Hæren (Ejército de Chile) har 47.700, flåden (Armada de Chile) 19.400, luftvåbnet (Fuerza Aérea de Chile) 11.000. Herudover 38.000 i paramilitært politi (Cuerpo de Carabineros). Uddannelsestiden for værnepligtige er 12-22 måneder. Reservestyrken er 50.000, alle til hæren.

Alle tre værn har en ældre, men fortsat anvendelig bevæbning. Chile har fx købt brugt udstyr af Holland; Leopard 1-tanks, M- og L-klasse fregatter og F-16 fly. Hærens udrustning er forholdsvis let. Enhederne er tilpasset landets bjergrige vilkår.

Bolivia gør stadig krav på Atacama-korridoren til Stillehavet, som Chile erobrede i Salpeterkrigen (1879-84).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig