Til forskel fra Mexico og Peru fandtes der i Chile hverken højt udviklede oprindelige kulturer eller store guld- og sølvforekomster. I Nordchile skabte atacama- og diaguitafolkene interessante keramikarbejder. Tæmning af lamaer og dyrkning af majs og kartofler lærte de formodentlig fra ca. 1460 e.v.t. som Inkarigets undersåtter.
Da Diego de Almagro nåede Chile i 1536 efter et togt gennem Andesbjergene, der kostede livet for 10.000 blandt den oprindelige befolkning, mødte han ikke modstand af betydning og vendte tilbage til Peru. I 1540 erobrede Pedro de Valdivia uden større besvær landet og kaldte det Nueva Extremadura. Hovedstaden Santiago blev grundlagt i 1541.
Først mapuchefolket mellem Bío-Bío- og Tolténfloden ydede alvorlig modstand. Mapuche dannede ikke en centraliseret stat, men var spredt i uafhængige lokale stammer under høvdinge som fx Lautaro (d. 1557), der ledede udmattende krige og i slutningen af 1553 fangede og henrettede Valdivia.
Spanierne kæmpede i Chile ikke så meget pga. sølv og guld, men fordi landet var frodigt med gode klimatiske forhold, der lignede de spanske og tillod dyrkning af spanske afgrøder. Picunche- og huillichefolkene leverede arbejdskraften. I modsætning til andre dele af den nye verden var spanierne i Chile mindre splittede indbyrdes og stod solidt sammen imod mapuche. Den sparsomme velfærd kom fra guld, sølv, hvede samt kvægavl og dens biprodukter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.