Chiba, japansk industri- og havneby ved Tokyobugten; 972.900 indb. (2016). Byens udvikling er især foregået siden 1960; i begyndelsen var den baseret på sværindustri, og den er præget af de gode havneforhold. Dybvandshavnen er en af de vigtigste udenrigshavne i Japan. Tidligere havde fiskeri og fiskeindustri stor betydning, men forureningen i bugten har ødelagt dette.

Chiba præfektur (amt; 6,2 mio indb. (2016)) er kendt for mejeribrug og risavl. Det omfatter halvøen Boso-hanto og er med sine mange strande et vigtigt rekreativt område for Stortokyos befolkning. Her ligger også Tokyos internationale lufthavn Narita.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig