Cheminova

Cheminova
.

Cheminova på Rønland i Nissum Bredning, set fra syd. Foto fra 2012.

.

Cheminova. I 1981 blev der ryddet op i kemikalieaffaldet ved høfde 42 på Harboøre Tange. Depotet indeholdt ikke kun affald fra Cheminova, men også rester af bekæmpelsesmidler fra hele Danmark. Deponeringen var dengang lovlig. Derfor blev oprydningen betalt af offentlige midler. I første omgang blev der gravet ca. 1200 tons affald op, der bl.a. blev deponeret i en tysk saltmine, hvor det ikke kunne skade omgivelserne. Der er dog stadig kemikalierester i det gamle depot ved høfde 42. For at sikre at det ikke forurener omgivelserne, er depotet i 2006 indkapslet i en tæt spunsvæg. De samlede omkostninger, der blev delt mellem Ringkøbing Amt og Miljøstyrelsen, var 30 mio. kr. i 2006.

.

Cheminova. Fabrikken på Rønland set fra Vestkyststien på Harboøre Tange, 2010. En stor del af Cheminovas produktion transporteres på togskinner, idet fabrikken via Lemvigbanen er forbundet med det danske jernbanenet.

.

Cheminova, multinational kemisk virksomhed, grundlagt i Måløv ved København i 1938 af ingeniør Gunnar Andreasen og i 1953 flyttet til halvøen Rønland ved Harboøre Tange. Fra 1944, da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab, og indtil 2015 var hovedaktionæren Aarhus Universitets Forskningsfond. Virksomheden blev i 1990 et holdingselskab med Cheminova som det største datterselskab.

I 1999 blev moderselskabet omdøbt til Auriga Industries A/S med bl.a. et produktionsanlæg i Indien. Der er datterselskaber (handelsselskaber) i mere end 20 lande verden over. Efter en handel på ca. 8,5 mia. kr. blev Auriga og dermed Cheminova med virkning fra 2015 datterselskab af den amerikanske virksomhed FMC Corporation.

Cheminova-koncernen har udviklet effektive plantebeskyttelsesmidler, der anvendes verden over. Bekæmpelse af insektbårne sygdomme, fx malaria, er også et vigtigt eksportområde.

Cheminova havde 2012 2148 medarbejdere, heraf 824 i Danmark, og en omsætning på ca. 6,26 mia. kr.

Forureninger

Cheminova. Oprydning af kemikalieaffald ved Høfde 42 på Harboøre Tange i 1981.

.

Virksomheden blev kendt i offentligheden pga. to store forureninger. I Måløv var Cheminovas udledning af giftstoffer 1944-54 årsag til, at man mange år senere måtte lukke drikkevandsboringer samt oppumpe og rense grundvandet gennem en længere årrække. En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, dels fordi sagen i juridisk forstand var forældet, dels fordi omgangen med giftige stoffer dengang ofte var gængs praksis.

På Harboøre Tange blev der i 1957 med myndighedernes tilladelse lavet et kemisk affaldsdepot ved Høfde 42 vest for fabriksområdet. Det blev brugt indtil 1962, ikke kun af Cheminova, men også af staten til giftigt affald. Deponeringen omfattede omkring 100 forskellige miljøfarlige stoffer, deriblandt mange tons ethyl-parathion ("bladan").

Miljøaktivisten og fiskeren Aage Hansen (Rav-Aage) påpegede allerede i 1950'erne forurening omkring Cheminova, men der blev ikke på det tidspunkt reageret, hverken af virksomheden eller myndighederne.

I 1981 opdagede man, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet fra depotet ved Høfde 42. Det vakte stor opsigt, og staten besluttede at rydde op. Affaldet blev gravet op og transporteret bort i 26.000 tønder, som blev deponeret i en saltmine i Tyskland. Der sivede dog stadig giftigt vand ud. Derfor blev området i 2006 isoleret med en tæt, 14 m dyb spunsvæg og en topmembran. Formålet med indkapslingen er at vinde tid til udvikling af en effektiv metode til at oprense forureningen; dette projekt blev igangsat 2007 af Region Midtjylland og Miljøministeriet. Alle udgifter betales af det offentlige, idet en landsretsdom i 1987 frikendte Cheminova for det juridiske ansvar. Væsentligt for afgørelsen var, at depotet var lovligt, og at staten selv havde andel i det.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig