Chełmno - by i Polen

Chełmno, ty. Culm eller Kulm, polsk by på Wisłas vestlige bred 40 km NV for Toruń; 20.800 indb. (2006). Byen, der blev grundlagt i 900-t., hørte i 1200-t. under Den Tyske Orden og havde i 1300-t. sin blomstringstid som hansestad; senere blev byen udkonkurreret af Toruń. Chełmno er omgivet af en relativt velbevaret bymur med 17 tårne fra 1300-1400-t. og har rester af et regelmæssigt middelalderligt gadenet. Desuden rummer byen både et dominikanerkloster fra 1200-1300-t. og et cistercienserkloster fra 1266 med en gotisk kirke (1567-72).

For udryddelseslejren, se Chełmno.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig