Charlotte Frederikke

Faktaboks

Charlotte Frederikke
født:
4. december 1784
død:
13. juli 1840

Kronprinsesse Charlotte Frederikkes marmorsarkofag. Bag sarkofagen en høj klassisk marmorgavl på hvilken en engel mellem gavlens to pilastre peger op mod teksten "Orate pro anima eius", "Bed for hendes sjæl".

.

Charlotte Frederikke. Marmortavle med inskrift fra det højre gravfelt. Den latinske tekst betyder: Frederik den Syvende, Danskernes konge, anbragte dette monument i 1848 til minde om sin mor (oversættelse: Hans Christophersen).

.

Kronprinsesse Charlotte Frederikke. Kunstner: Em. Bærentzen og Co. lith. Inst.

.

Charlotte Frederikke, 4.12.1784-13.7.1840, dansk kronprinsesse, i 1806 gift med den senere Christian 8., mor til Frederik 7. Charlotte Frederikke var datter af Frederik Frants 1. af Mecklenburg-Schwerin (1756-1837) og hermed kusine til kronprinsen.

Efter en affære med sin sanglærer, komponisten Édouard Du Puy, blev hun i 1809 forstødt fra hoffet, hvorefter hun flyttede til Horsens; året efter opløstes ægteskabet. I 1829 forlod Charlotte Frederikke Danmark og slog sig ned i Rom; hun blev katolik og udgav en samling af andagtsøvelser.

Hun blev begravet i Rom, og da hendes søn blev konge, lod han hendes grav rigt udsmykke. Den findes på den gamle tyske kirkegård fra 800-t., Campo Santo dei Teutonico, på Vatikanets område tæt ved Peterskirken ud til Via della Sagrestia.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig