Charlotte Amalie (dronning)

Faktaboks

Charlotte Amalie
Født
27. april 1650
Død
27. marts 1714

Charlotte Amalie. Perlemorsminiature fra ca. 1680, antagelig fremstillet af medaljøren Jeremias Herclus (d. 1689); 12,8 cm×13,4 cm, Rosenborg Slot. Dronningen sidder med krone og scepter i en triumfvogn, der er trukket af fire elefanter. Vognen føres af den romerske gud Merkur, og bagved holder Fama, ryets gudinde, en sejrskrans over dronningens hoved. Små skytsgudinder (genier) i skyerne kaster blomster ned over Charlotte Amalie. På elefantdækkenet ses et kronet navnetræk, og hyldesten understreges yderligere af, at der bag på vognen står skrevet vivat 'leve!'.

.

Dronning Charlotte Amalie.

.

Artikelstart

Charlotte Amalie, 27.4.1650-27.3.1714, dansk dronning, gift 1667 med den senere Christian 5. Som datter af den reformerte landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel (1629-63) fastholdt Charlotte Amalie livet igennem sin reformerte tro og sikrede efterhånden også visse begunstigelser for sine trosfæller i kongens lande.

Hun udviste en handlekraft og ligefremhed, som gjorde hende almindelig afholdt. Ikke mindst under den svenske konge Karl 12.s overraskende landgang år 1700 ved Humlebæk i Nordsjælland aftvang hendes energiske og uforfærdede optræden stor respekt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig