Charlie Sheen

Faktaboks

Charlie Sheen
født:
3. september 1965

Charlie Sheen. Foto fra 2006.

.

Charlie Sheen, egl. Carlos Irwin Estevez, f. 3.9.1965, amerikansk skuespiller, søn af Martin Sheen.

Charlie Sheen brød igennem i Oliver Stones Platoon (1986) og spillede siden bl.a. sammen med sin far i samme instruktørs Wall Street (1987). Han huskes også for Young Guns (1988) og den selvparodiske præstation i farcen Hot Shots! (1991, efterfølger 1993).

Blandt Charlie Sheens senere film kan nævnes Being John Malkovich (1998), Five Aces (1999), Scary Movie 3 (2003) og The Big Bounce (2004).

På tv har han bl.a. haft succes som afløser for Michael J. Fox i komedieserien Spin City (2000-02) samt i en af det første årti af 2000-t.'s mest populære komedieserier Two and a Half Men (2003-11), som Charlie Sheen dog siden forlod under stor medieopmærksomhed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig