Faktaboks

Charlie Kaufman
Født
19. november 1958

Charlie Kaufman, f. 19.11.1958, amerikansk filmmanuskriptforfatter. Efter gennem en årrække at have skrevet manuskripter til tv-sitcoms brød Charlie Kaufman igennem med den højst originale komedie Being John Malkovich (1999), instrueret af Spike Jonze (f. 22.10.1969) om en dukkeførers overraskende rejse ind i hovedet på skuespilleren John Malkovich.

Senere kom den svimlende komplekse og legesyge Adaptation (2002, Orkidé-tyven), som på én gang er en filmatisering og en metafilm, der behandler Kaufmans egne problemer med at skrive en opfølger til Being John Malkovich.

Han blev Oscarbelønnet for den humoristiske og eksistentialistiske kærlighedshistorie Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004, Evigt solskin i et pletfrit sind).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig