Faktaboks

Charles de Freycinet

Charles-Louis de Saulces de Freycinet

Født
14. november 1828
Død
15. maj 1923
Charles de Freycinet, cirka 1880.

Charles de Freycinet var en fransk venstrerepublikansk politiker og minister. Han var oprindeligt ingeniør.

Under Den Fransk-tyske Krig blev Freycinet i oktober 1870 medlem af den nyoprettede forsvarsregering og fik ansvar for krigsførelsens fortsatte organisering. Som minister for offentlige arbejder i 1876-1879 udbyggede han jernbane- og kanalsystemet.

Freycinet var regeringsleder i 1879-1880, 1882, 1886 samt i 1890-1892. Som krigsminister i 1888-1893 fik han indført tre års værnepligt og arbejdede for en militær alliance med Rusland. Freycinet var igen krigsminister i 1898-1899 og tillige senator fra 1876 til 1920.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig