Charles Senderowitz, 1916-1996, dansk violinist, der debuterede 1929. Efter ansættelser i Tivolis Koncertsals Orkester og Det Kongelige Kapel var han koncertmester i Malmö Symfoniorkester 1943-50 og derefter i Radiosymfoniorkestret i København frem til 1980, hvor han fortsatte i yderligere seks år som tuttiviolinist. Senderowitz var desuden medlem af forskellige strygekvartetter og lærer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.