Charles Sanders Peirce

Faktaboks

Charles Sanders Peirce
født:
1839
død:
1914

Charles Sanders Peirce, 1839-1914, amerikansk filosof og logiker. Charles Sanders Peirce underviste 1879-84 i logik ved Johns Hopkins University i Baltimore, men blev afskediget under uafklarede omstændigheder; herefter levede han af deltidsarbejde for det amerikanske geodætiske institut, fra 1891 af sin hastigt svindende arv og gaver fra sine venner. Bortset fra enkelte artikler blev hans skrifter først udgivet efter hans død.

Peirce er kendt som grundlægger af pragmatismen, især fordi hans ven William James har betegnet ham som sådan. Peirces filosofi er dog ikke specielt nytteorienteret; den er bl.a. inspireret af Immanuel Kants og G.W.F. Hegels idealisme.

De "pragmatiske" elementer hos Peirce er dels hans sandhedsteori, hvori han definerer sandhed som det, et "ideelt forskerfællesskab" i tidens løb vil nå til enighed om, dels hans kritik af traditionel, bevidsthedsbaseret filosofi og fremhævelse af sprogets og fællesskabets betydning.

Peirce regnede selv udarbejdelsen af en generel tegnteori (semiotik) for at være sin vigtigste bedrift. I modsætning til Ferdinand de Saussures toleddede tegnbegreb opererer Peirce med en treleddet struktur bestående af tegnet selv, den genstand, det betegner, og den fortolkende tanke, "interpretanten". Blandt de talrige andre tredelinger Peirce arbejder med, er den kendteste den mellem tre slags tegn ud fra forholdet mellem tegnet og dets genstand: ikon (betydning baseret på lighed), indeks (betydning baseret en kausal relation) og symbol (betydning baseret på en konvention).

Charles Sanders Peirces tegnteori har haft en vis indflydelse på sprogfilosofien og inspireret litteraturforskningen og andre humanistiske videnskaber. På dansk foreligger to tekstudvalg, Semiotik og pragmatisme (1994) og Kosmologi og metafysik (1996).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig