Charles Parsons

Faktaboks

Charles Parsons
født:
13. juni 1854
død:
11. februar 1931

Charles Parsons, Charles Algernon Parsons, 13.6.1854-11.2.1931, britisk ingeniør og opfinder inden for dampturbiner og elektriske generatorer; søn af lord Rosse. Parsons ydede vigtige bidrag inden for udviklingen af dampturbiner gennem opfindelse af overtryksturbinen med mange trin. I 1894 udtog han patent på at drive skibes propeller eller skovlhjul vha. dampturbiner, og i 1897 byggede hans firma, Parsons Marine Steam Turbine Co., det første turbineskib, Turbinia, der sejlede med en fart på ca. 35 knob mod 29-30 knob for den tids hurtigste torpedobåde.

Parsons virke inden for dampteknikkens udvikling med udtagning af mere end 300 patenter gør ham næst efter James Watt til Englands betydeligste opfinder inden for dampkraftteknik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig