Faktaboks

Charles P. Kindleberger

Charles Poor Kindleberger

Født
12. oktober 1910
Død
7. juli 2003

Charles P. Kindleberger var en amerikansk økonom og økonomisk historiker. Kindleberger fik sin uddannelse ved University of Pennsylvania og ved Columbia University, hvorfra han i 1937 tog en ph.d. Efter ansættelser i Federal Reserve System og USA's efterretningstjeneste var han i årene 1948-1981 professor ved MIT, Massachusetts Institute of Technology.

Kindleberger var som lærebogsforfatter med til at uddanne flere generationer af økonomer i international handel og finansiering. Hans særlige interesseområder var Vesteuropa, hvor han tidligt forudså den dominerende rolle, som Tyskland kom til at spille, og økonomisk historie, herunder især den store depression i 1930'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig