Charles Lindblom

Faktaboks

Charles Lindblom

Charles Edward Lindblom

født:
21. marts 1917
død:
30. januar 2018

Charles Lindblom var en amerikansk politolog, der var kendt som en varm fortaler for det pluralistiske demokrati. I flere af Lindbloms værker analyseres relationen mellem regering og forretningsverden, og det drøftes, om kapitalisme, socialisme og demokrati er med til at fremme effektivitet og personlig frihed.

Han har ydet vigtige bidrag til forståelsen af, hvorledes beslutninger træffes i organisationer. Af hans bøger kan nævnes Politics, Economics and Welfare (1953, s.m. Robert A. Dahl), The Policy Making Process (1968) og Politics and Markets (1977).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig