Charles F. Kettering, Charles Franklin Kettering, 29.8.1876-24/25.11.1958, amerikansk ingeniør. Som chef for Dayton Electrical Company udviklede han verdens første elektriske selvstarter til en bil; den blev første gang anvendt på Cadillac i 1911 til det følgende års model. Kettering blev i 1920 chef for General Motors' forskningslaboratorier.