Charles Eugène Vicomte de Foucauld var en fransk antropologisk rejsende og missionær. Efter en militær karriere foretog han i årene 1883-1884 en forskningsrejse til Marokko og gennemgik 1886 en religiøs omvendelse. Fra 1890 levede han først som trappistmunk i Frankrig og Syrien, siden som eremit i Palæstina og Algeriet. I 1901 blev han præsteviet og virkede resten af livet som missionær blandt muslimer i Algeriet, især hos tuaregerne i Sahara. Han redigerede en ordbog over tuaregsproget. Under uroligheder i forbindelse med 1. Verdenskrig blev han dræbt af libyske sanusister.